Hvad kan du forvente af TDCs netværk?
TDC er grundlagt i 1879, og i dag er virksomheden et af Danmarks største teleselskaber inden for tv, bredbånd og telefoni.
Virksomheden markedsfører sig med sloganet Danmarks bedste netværk, men TDC har haft svært ved at hamle op med TT, der er Telenor og Telias fælles netværk.
Derfor udskiftes hele TDCs netværk i øjeblikket i samarbejde med den kinesiske leverandør Huawei.
TDC lover, at 99 % af selskabets danske kunder får adgang til 4G inden for de næste år, mens nogle i dag stadig må nøjes med den forældede standard 2G.
I første omgang får sjællændere og københavnere adgang til det hurtigere netværk, mens nordjyderne må vente længst.
Det vil koste 3,5 milliarder kroner at udbygge netværket, så danskerne fremover både kan streame video i næsten ubegrænsede mængder og gennemføre cloudbaserede opgaver.
Du kan få garanti for hurtigt internet
For at styrke kundernes tillid har TDC indført en garanteret internethastighed på mindst 20 Mbits/s.
Typisk rækker 20 Mbits/s. til at hente film, spille, chatte, streame og se tv over bredbåndsforbindelsen.
Du skal have 30 Mbits/s., hvis I er mange i husstanden, der er online samtidig og har et stort dataforbrug til skype, hd-tv eller arbejde i skyen.
Vil du have hurtigere internet med TDCs netværk?
Tjek dækningskortet for at se, hvornår 4G kommer til dit lokalområde
Husk at undersøge, om nyt udstyr understøtter 4G, før du køber
Forvent ikke, at din nye mobiltelefon når op på 4G’s maksimale hastigheder – modellerne er endnu ikke optimeret til de høje hastigheder
Ser du E-mærket på skærmen, har mobiltelefonen tilsluttet sig det forældede 2G-netværk. Du kan prøve at sætte den i flymode og derefter vende tilbage til normaltilstanden – så søger telefonen efter TDCs netværk igen.
Vær opmærksom på, at mobile forbindelser påvirkes af træer, betonbyggeri, bakker og andre forhold i området.