Mobilabonnementer fra CBB

Vi har fundet 0 mobilabonnementer

+

+

+

+

+

+

Ved du, at CBB er en forkortelse for Club Blah Blah, som virksomheden hed i starten af 00’erne? Hvis ikke, betyder det heller ikke så meget. For selvom deres tidligere navn skriger år 2000, er der sket meget siden da, og i dag skriger CBB Mobil ikke af meget end troværdighed, små priser og hamrende gode tilbud. Så sent om i 2020 har CBB Mobil vundet titlen som bedste digitale kundeservice, hvilket er et tydeligt billede på, hvordan CBB Mobil tager hånd om deres kunder – og det er der ikke noget blah blah over. 

Foruden at have den kærligste kundeservice er CBB Mobil også kendt for at have en knaldgod dækning. Du ved altså oftest, hvad du får hos CBB Mobil, og der er sjældent noget at sætte en finger på – det samme gælder naturligvis deres udbud af mobilabonnementer. 

CBB Mobil har både priser og abonnementer i store og små størrelser. Ligesom du også kan se her på siden, er der en håndfuld abonnementer at vælge imellem fra CBB Mobil. Her er det ikke nok kun at sige okker gokker, for der er flere muligheder, end du kan tælle på en hånd. Får du svedige håndflader ved tanken om, at du skal vælge? Det er ikke nødvendigt. 
For CBB Mobil lader dig ikke bare hænge med alle mulighederne over hovedet – tværtimod. På CBB Mobils hjemmeside har de nemlig et værktøj, der hjælper dig med at vælge dit kommende abonnement, og det er faktisk enormt enkelt. Dit mobilabonnement hos CBB Mobil bliver nemlig valgt ud fra blot to faktorer: Hvor ofte du taler i telefon, og hvor meget data du bruger. Når du giver besked om det, får du på samme side en anbefaling, der både matcher dit behov og CBB Mobils små priser. 

Og det er lige præcis de små priser, CBB Mobil er mest kendt for. Du kender dem helst sikkert. Du elsker dem måske endda. De små gule pelsklumper – også kaldet de små priser. De gule maskotter er nogle elskværdige skabninger, der repræsenterer de små priser helt perfekt. Men selvom de små maskotter virker milde og muntre, slår de hårdt. De små priser taber sjældent i nærkamp med andre priser – og derfor har de også været en stor del af CBB Mobils DNA i mange år. 

Spørgsmålet er, om CBB Mobil kan adskille sig fra konkurrenterne på andet end pris? Og det kan de. CBB Mobil har mange små, men gode, fordele, du kan få del i som kunde. Ved du f.eks., at du gennem CBB Mobil kan få adgang til 60 millioner sange? Det lyder voldsomt og vildt, og det er det også – men det gør det ikke mindre sandt. Hos CBB Mobil får du nemlig adgang til musiktjenesten TIDAL, og med 60 millioner sange at vælge imellem, er der vist ikke chance for, at du løber tør lige foreløbig. 
CBB Mobil har ovenikøbet også familiefordele. Samler du hele familiens mobilabonnementer, kan I nemlig kime hinanden ned i tide og utide – helt gratis. Fri tale til medlemmer med CBB Mobil, det kan da noget, ik? 

Er der ikke noget, der har kunnet overtale dig endnu? Så trækker vi et sidste trumfkort op af lommen. CBB Mobil har nemlig startet en kampagne, der fokuserer på online adfærd og de sociale medier – og jeg tror godt, vi kan blive enige om, at det er vigtigt for fremtidens online-mennesker. 

Hvis du ikke kendte CBB Mobil inden (hvilket vel næsten er umuligt), så kender du dem i hvert fald nu. Her kan du stole på, at du får et fornuftigt abonnement med fordele og gule maskotter ved siden. Hvad mere skal der i virkeligheden til?